De 2 guarterias

Indtil videre har mit arbejde om formiddagen bestaaet i at hjaelpe til i de to Guarterias Genesis har. Anita og jeg skifter hver uge mellem Guarteria'erne, og det er dejligt med den afveksling. Guarteria betyder boernehave eller dagplejemor, og er et super godt tilbud Genesis har, saa kvinderne kan have mulighed for at komme ud af hjemmet og tjene nogle penge, og der er et sted hvor boernene kan faa en tilknytning til en paalidelig voksen og en mere struktureret dag, hvor der er mad, tid til hvile og leg. Dette tilbud er gratis for kvinderne, og foer har der vaeret op til 40 boern i hver Guarteria. Lige nu er der dog ikke saa mange, fordi Genesis er ved at proeve at strukturerer systemet lidt mere, saa det virkelig er de boern har der brug for Guateria'et, der faar muligheden.

Nogle af boernene i Doña Wilmas guarteria - nogle af dem ser ret sure ud. Det var fordi de ikke alle ku faa lov til at tage billedet..

3 af de boern, der virkelig har brug for Guarteria'et er Delmis, Ninneth og Jefrey.. De begyndte at komme i guarteriaen, inden vi kom til Suyapa, men vi har faaet fortalt, hvordan de var helt underernaerede, saa meget at den ene pige ikke engang havde noget haar. Men i Guateriaet virkede de saa glade og veltilpase, og Ninneth var bare pigen, hvis smil og charme gik rent ind i hjertet! Derhjemme havde de det som sagt ikke saa godt, huset bestaar af et rum, hvor der er en seng, hvor alle 3 boern, moderen og hendes elsker sov, og der var bestemt ikke meget struktur over deres hverdag der.. Men en dag i Guarteria'et moedte de ikke op, og Doña Anna fik undersoegt hvorfor.. Det viser sig at baade moderen og de 3 boern er blevet truet paa livet, og moderen har sendt dem ud af byen til en slaegtning for beskyttelse.. Dette er naesten en maaned siden, og det er ikke til at vide om de boern kommer tilbage igen.. Det er virkelig trist, for der er intet man ka goere ved saadan en trussel. Politiet hernede er virkelig saa korrupt, og er saa godt som ligeglad med hvis fattige folk doer.. Dette fik vi fortalt efter vi var blevet beroevede i centrum. Anita havde sine noegler i sin taske og var lidt nervoes for om de maaske saa ville finde ind til vores hus, fordi vores adr' ogsaa laa i den stjaalne taske, men dertil blev vi fortalt, at det gjorde folk ikke hernede, fordi saa ku vi jo bare skyde dem, der broed ind, det var der ingen, der ville gaa op i.

Doña Annas Guarteria.

Doña Anna og Fernando
Doña Annas Guarteria er et lille hus med et rum paa en 30 kvardratmeter, med en tilhoerende gaard, hvor der er et lokum. Doña Anna modtager kun en meget symbolsk loen, og goer dette arbejde kun pga. sit gode hjerte, fordi hun elsker boernene. Hun holder disciplin, og om dette kan der jo siges baade gode og daarlige ting, men ihvertfald kan man tydeligt se forskel paa hvor mange ting de to quarterias har at goere godt med! Doña Anna er meget god til at laere boernene at rydde op og at passe godt paa tingene. Her laerer de fx ogsaa at sidde ordentligt ved bordet.

Her sidder nogle af boernene til toerre i solen efter badet....

Doña Wilmas guarteria

Doña Wilmas dagpleje er i hendes egen have i hendes hus, og denne Guarteria er VIRKELIG ikke stor..

Her staar jeg i det ene hjoerne af Doña Wilmas guarteria og tager billedet...

Og her fra det andet hjoerne..

En lille plads med plader rundt om og et bliktag. I modsaetning til den anden guarteria bliver der ikke her passet saa forfaerdeligt godt paa tingene, og der blir ikke gaaet saa meget op i om der blir leget ind mellem at nogle af de andre er ved at spise. Doña Wilma opholder sig dog naesten hele tiden i koekkenet, fordi hun skal lave maden til boernene, ogsaa mens boernene spiser, saa jeg er ved at proeve at laere dem lidt "danske bordmanere":) Men Doña Wilma elsker ogsaa boernene meget, dette er helt tydeligt at maerke.. Hun modtager ligesom Doña Anna naesten intet i loen. Og selvom det kunne lyde daarligt, at hun ikke holder helt saa meget orden , saa er der andre vaerdier boernene faar givet i denne guarteria..

Men naar Doña Wilma er sammen med boernene er det "kvalitetstid"..:) Her er hun bl.a. ved at laere dem tallene ud fra en sang - og det er en succes hver gang, den synges! Bogstaver og billedvers blir ogsaa indlaert ved sange..

Der faaes lig en "formiddags-snack"..

Og her middagsmaaltidet..

En dag havde jeg taget min mp3 -afspiller med.. Her er det Javier, der lytter til musikken..Han er virkelig en dreng, der har krudt i roeven, og normalt sidder han ikke stille ret laenge af gangen, men at opleve en mp3 -afspiller, ku faa ham til at sidde stille naesten en hel dag!

Hvis man ikke lige har noget modulervoks, saa maa man jo selv lave det - og

det er de igang med her.

De 2 drenge her er faktisk ikke i guarteriaet, men var der da de var yngre, og kommer tit paa besoeg.

Toejuddeling i Guaterias'ene!

De foerste gange jeg saa boernene i Guarterias' ene undrede jeg mig lidt over at nogle af dem egentlig saa ud til at have noget fint nok toej i forhold til hvor fattige de er. Da vi saa skulle have toejuddeling i Guarterias'ene gik det op for mig, at deres toej afhaenger af folks gavmildhed.. Det meste af deres toej er gaver.. og det er virkelig en gave, der bringer fantastisk stor glaede, som I ka' se paa disse billeder!!

Nye sko kan virkelig bringe et STORT smil frem - her er det de skoenne soestre Delmis og Ninneth.

Der skrives navn paa toejet - der skal vaere styr paa hvis toej er hvis.

En glad Fernanda - og en glad Thomas:)

Da vi var ved at skrive navn paa toejet tog Delmis(billedet ovenover), der stod for sig selv og kiggede paa sin bunke med toej, et stykke at toejet og sagde med julelys i oejnene; "Den her er min", saa tog hun et stykke mere;"Den her er min", et stykke mere;" Den her er ogsaa min" og saa til sidst, i det stoerste jubeludbryd; "Det hele er mit!!". Det var virkelig saa soedt:)

Staerke oplevelser i Tegus!

De foerste to uger efter vi var ankommet til Suyapa, var her ogsaa 2 sygeplejerskestuderende fra Danmark, og pga. den korte tid de var her, havde de et taet pakket program med mange udflugter, og nogle af dem hoppede vi med paa..

En dag var vi bl.a. med dem inde og se hospitalsskolen i byen. Dette var faktisk et rigtig fint hospital efter resten af standarden i Honduras. Vi blev vist rundt af en amerikansk laegestuderende, Emily, der hovedsageligt arbejdede paa kraeftafdelingen. Emily fortalte dog om hvor svaert det kunne vaere at finde ud af hvad folk fejlede osv. fordi der naesten ingen maskiner er til at fortage undersoegelser.

Det var hovedsageligt kraeftafdelingen for boern, vi skulle besoege. Denne afdeling var rigtig flot i forhold til resten af hospitalet pga. magen fundraising. Dog ku det jo ikke sammenlignes med en standard vi kender til..

I et rum var der stuvet omkring 20- 25 boern sammen, der sad og fik kemo og meget faa havde en briks at ligge paa.
Vi havde kiks, juice, spil, farver og papir med. Jeg spillede memory med en flok boern, en af dem var et af de meget svage, der havde faaet en briks, og det var bare skoent at se hvordan han livede op da vi kom.. Pludselig fik han det dog helt vildt daarligt og sku kaste op, saa han blev flyttet, og da hans taeppe blev loeftet af, ku jeg se at hans ene ben var amputeret. Det var virkelig saa trist, at jeg var lige ved at graede, men dette ville selvfoelgelig intet hjaelpe ham..
Da vi tog afsted, fortalte Emily, at hun sjaeldent saa smil paa denne afdeling, saa det var dejligt at have kunnet bidrage til lidt glaede, for disse fattige kraeftramte boern har ikke mange muligheder!

En aften tog vi igen ind mod centrum, denne gang var Thomas og Mathias ogsaa med, hvilket var ret dejligt, da bussen fra Suyapa ikke gaar helt ind til centrum, hvor vi ved en kirke skulle moede en amerikansk missionaer, der har vaeret i Honduras i 11 aar, og leder et projekt i centrum for de unge, der lever i gaderne af Tegus´centrum. Tegus´centrum er nemlig bestemt ikke et sted,hvor jeg ville foele mig tryg ved at gaa rundt i tusmoerket uden drenge.. Vi fandt kirken og moedte Alvin, som vi hjalp med at smoere nogle boller, som vi sku ha´med at dele ud. Derefter koerte vi alle sammen i en stor bil ud til de steder, hvor der plejer at haenge flest gadeboern ud. Det var uden for et bodel, hvor mange af de unge piger desvaerre hoerte til..

Her steg vi ud af bilen og straks var der en masse unge rundt om os, der alle sammen raabte paa "Papi Alvin"! Saa bedte Alvin en boen, og derefter delte vi maden ud..

Det var virkelig bare en staerk oplevelse at se disse unge.. De var bare saa skaeve mange af dem, og det var tydeligt at se at de var rigtigt langt ude.. Der var utroligt mange af pigerne, der var gravide, de fleste som foelge af prostution, og de stod alle med en eller anden form for lim, der var faktisk saa meget, at vi alle sammen havde ondt i hovedet efter at havde staaet sammen med dem. Mange af dem virkede som helt smaa boern, selvom de ihvertfald var teenagere, og klyngede sig virkelig til Alvin.. Det var bare SAA fascinerende at se, hvordan han tog sig af dem, og kendte dem alle, jeg tror at for dem alle, var han nok den eneste person de foelte de ku regne med.. I tidens loeb havde han haft 63 forskellige gadeboern til at bo hos sig for en periode.. Alle ville snakke med ham, og han delte ogsaa sit tlf. nr ud til dem.. En af sygeplejerskerne spurgte om det var hans eget nr, hvortil han svarede, at det var det selvfoelgelig.. Det blev oftest brugt naar de unge blev anholdt og ringede fra politistationen, eller naar de virkelig var i problemer paa gaden, han fortalte der ikke var den ting, han ikke havde oplevet med de unge; baade skuddrama'er og knivstikkeri'er.

Denne tur gjorde virkelig bar staerkt indtryk, og ville oenske jeg ku vise billeder af nogle af de unge, da det virkelig er svaert at beskrive med ord! Men det var alt for risikabelt at tage kamera med.. Paa et tidspunkt sagde Alvin faktisk ogsaa til mig, at nu skulle jeg saette mig ind i bilen.. Det blev jeg faktisk lidt overrasket over, for stod bare og snakkede med dem, og det virkede ufarligt, men det er jo et miljoe, jeg slet ikke kender noget til..

Men en stor oplevelse, ogsaa fordi at det siges at Nueva Suyapa, er det omraade, der leverer flest gadeboern, derfor var det dejligt at faa et indblik i, hvad det er Genesis arbejdet er med til at "forebygge".