Lidt "weekend-billeder"...

Anden weekend ville vi igen forsoege os med en strandtur, de fleste havde dog faaet nok sol, Anita havde isaer lidt lidt efter den sidste strandtur, saa denne gang begav Pernille og jeg os selv afsted.
Det var en rigtig laekker tur. Vi moedte bl.a. en amerikaner, der gerne ville se skildpadder, og hyrede en guide, som saa viste sig at vaere en dreng paa 10 aar, da amerikanerer aabenbart ikke har det godt med at vaere selv med fremmede boern spurgte han om vi ville med. Saa vi kom til et "skildpadde-museum" der laa lidt oppe af stranden.

Og her et billede af hvad det meste af vores dag egentlig gik med! Vi koerte med den samme minibus som forrige weekend, og vi blev ikke helt begejstrede,da vi saa bussen, for den havde ikke vaeret helt optimal. Det var dog intet i forhold til denne koeretur! Turen hjem.. ja, jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde, det var meningen koereturen sku ha taget 2 timer, men tror det tog 5, 5!! Men det foeltes ikke som saa laenge, for der skete hele tiden noget..

Foerst ventede vi en halv time paa at komme afsted, fordi der var ALT for mange med bussen!! Men de sku saa ha vaeret med en anden bus nogle af dem, saa de blev smidt ud, men stadig sad vi nu ret taet.. Men saa koerte vi lidt.. og saa sagde det baere piiift, og loed et bump og begyndte at lugte rigtig braendt, og det var altsaa ALLE i bussen, der havde opdaget det, men chaufoeren koerte bare videre!! og vi ku bar maerke at bussen haeldede til den ene side.. Men saa stoppede han da efter noget tid, og gik ud og bankede lidt paa hjulet, men saa koerte han ellers videre.. noget senere stoppede han igen, men koerte ogsaa bar videre -foerst 3. sted han stoppede, gik han ud og skiftede hjulet.. Saa der fik vi lig en is pause. Sa troede vi at nu ville det nok foreloebe fint med resten af turen.. Men nej, det var som om bussen "hostede" og sadan stoppede et par gange.. Den ene gang lige midt i et sving, op af en bakke, saa der bar lig ku fyre en bil ind i os med fuld fart, naar de kom rundt om hjoernet, men han fik heldigvis bilen igang igen.. For et stykke tid.. Naeste gang stoppede vi et ret saa oede sted... og der var det blevet moerkt..

Alle folk skyndte sig ud af bussen, undtagens os danskere.. vi er aabenbart alligevel et ret roligt folk.. Der var nemlig ogsaa to andre danske unge piger med.. Men saa kom ham den flinke amerikaner hen til vores vindue og sagde: "Skynd jer ud, der er ild i motoren.." Saa den ene af de andre danske piger, hoppede ligefrem ud fra vinduet:) Men chaufoeren sagde ingenting til os ,om hvad der var galt.. Han fandt bare vaerktoejskassen frem og begyndte at hamre lidt paa motoren.. Saa der holdt vi i rigtig laenge.. Men saa kom der tilfaeldigvis saadan en amerikansk skolebus forbi, og raabte ud af vinduet.. "Til Antigua"! Saa der tog de fleste med, men det var naermest endnu vildere! Den koerte bar sygt hurtigt og overhalede rundt i svingene i bakkerne.. Det var som en karruseltur uden nogen form for sikkerhed! Men saa kom vi da til Antigua... 5, 5 timer senere end beregnet..

Men det var jo blevet moerkt, og vi var paa busstationen, saa vi var ret betaenkelige ved at skulle gaa hjem.. Saa kom der en mand forbi og sagde hej og narmest fulgte efter os og min foerste reaktion var bar at tage Pernille i haanden og saa gik vi ellers bar derud af i hoej fart.. Vi kom til et sving, hvor der stod en cykel, og hun var ved at gaa indenom, men jeg ku huske vi havde faet at vide man ikk sku gaa ind mod vaeggen, saa jeg traek hende naermest ind i cykel.. Vi var helt i panik :)

Men endelig kom vi da til porten ved vores hus, hvor vi ringede paa. Mens vi stod der og ventede, paa at der sku' komme nogen og lukke os ind, kom der saadan en tigger med krykker hen til os, som vi havde overhalet kort forinden, saa vi synes det virkede lidt mystisk, det var en ung dreng, ville skyde paa han var et par aar yngre end os, og hans stemme og ojne traengte bar helt ind i sjaelen, og han virkede virkelig uhyggelig.. Vi proevede bar saadan at kigge vaek, men han kom bar taettere paa, og jeg taenkte bar.. "Luk nu op, luk nu op"! Da han kom helt hen til os, smed han sine krykker og smed sig hen mod pernille, naermest som om han ville til at angribe hende, det var virkelig saa skraemmende, og Pernille skreg bare, men heldigvis lig i det samme han gjorde det, blev der lukket op, og saa skyndte vi os ind!! Saa gik manden i huset ud til ham tiggeren.. Det var maaske ikk saa farligt, men vi blev virkelig skraemte..

Som foer naevnt ligger der 3 vulkaner omkring Antigua, hvoraf 2 er aktive. Den mindste af dem hedder Pagaya, og den ville Mads, Anita, Pernille og jeg bestige. Jeg sys, det var ok haardt at gaa op af saadan en vulkan i 2 timer, men vi kom da saa langt op, at nogles sko begyndte at smelte. Paa billedet ovenover er vi omkring halvvejs.

Her er Anita paa vej op af den stoerknede lava, som dog stadig afgav meget varme. Det var her nogle fik smeltet deres sko.

Det er ikk saa tydeligt at se paa billedet, men her er jeg ved at riste en skumfidus over noget lava.

Her er vores sikkerhedsguide - der lignede en rigtig caribisk pirat- ved at taende en cigaret ved at holde den over lava'en.

Mens vi var paa vulkanen blev det moerkt, saa vejen ned blev oplyst af medbragte lygter og ildfluer!

Foerste weekend taenkte vi ,at nu sku vi da til stranden! Det tog godt nok 2 timer at koere derud, men det var virkelig saa laekkert.. Der var total hedt ved stranden, Antigua ligger i bjergene, hvilket goer at der er meget koeligere her. Men det var ikk saadan en rigtig "Bounty-strand". Der var palmer, men sandet var helt sort, hvilket skyldes aske fra vulkanerne. Ellers var omraadet ogsaa meget anderledes fra det af Guatemala vi eller har set! Der var en masse gade hunde, der naermere lignede sultne hyaener end hunde!

For at komme til stranden skulle vi krydse denne flod, eller hvad det nu var :)

"Fredagscafe"

Sprogskolen

Nogle Laerere og elever!

Formaalet med at vi er her i Antigua, er at vi skal laere noget spansk og det er ogsaa det naesten al vores tid gaar med. Jeg kunne intet spansk foer jeg kom herned, saa det er lidt af en mundfuld. Vi har nogle mere eller mindre intensive timer, ihvertfald er der en laerer pr. mand. Min laerer hedder Magaly, er 23 aar og rigtig sjov og soed, saa naar grammatikken ikk er alt for svaer at forstaa, det ka nemlig godt vaere lidt svaert, da Magaly naermest ikk ka noget engelsk, er det en fornoejelse! Og nogle af timerne er da ogsaa gaaet med shopping, spisning og kortspil.

Vi har ogsaa vaeret paa kulturel udflugt med skolen, hvor de tog os med hen til en en familie, af Maya indianer.












Vi hoerte noget om hvordan familie-livet foregik i deres kultur, og nogle blev haevet op som aktoerer. Grunden til at der er 3 personer paa billedet til hoejre, der er en iscenesaettelse af et bryllup er, at I deres kultur spiller svigermor'en en stor rolle i bryllupet.

Efter "bryllupet" fik vi tortillas, som damen her lavede.

Antigua

Antigua er byen vores sprogskole ligger i, og navnet er rigtigt passende! Byen er meget "antik" med masser af gamle, smukke kirker og brostensgader og helt utrolig utrolig farvestraalende!

Som man ka se paa billedet er alle huse malet i farver,overalt er der fyldt af blomster i staerke farver og maya- indianernes klaededragter, som de rent faktisk gaar rundt i til daglig brug, er ogsaa utrolig farvestraalende!

Ikke alle huse ser ud af saerligt meget udefra, fx det hus vi bor i, men naar man kommer indenfor porten er der en smuk gaardhave og husfruen - Edna- har ogsaa ansat en medhjaelper.

Selv McDonald's er flot her:) Og det er da et sted vi har vaeret "en gang el. 2", da aftensmaden hos Edna tit bestaar af noget i stil med stegte bananer og boennesovs!

Befolkningen er ogsaa noget helt specielt! For det foerste er de indfoedte, som tidligere naevnt, stadig meget traditionelle og gaar virkelig rundt i deres "nationaldragter" og med braende og kurve paa hovedet..

Der er selvfoelgelig ogsaa rigtig mange, der er begyndt at leve et mere "vestligt-orienteret" liv, men deres mentalitet er stadig meget meget anderledes. De er mere "chill out'ed" (slap af;-) end vi er vant til, og alle har tid til at hilse, naar man gaar forbi dem paa gaden, mange spoerger ogsaa hvordan det gaar, og forventer ogsaa et svar.. Det er alligevel noget man lig' skal vaenne sig til, da man ikke er vant til at staa og snakke i laengere tid, om hvordan man har det, med alle og enhver man lig' moeder:)

Fra markedet -->

Et andet motto hernede maa vaere at hver dag er en fest! Fx begyndte skolernes sportssaeson i sidste uge, det blev lig markeret med et kaempe optog med masser af festlige orkestre, paa valentines dag holdt skolen ogsaa en fest og naesten hver aften er der fyrvaerkeri.

En anden ting man laegger maerke til som "fremmed" er, at der vrimler med politi og militaerfolk! Og det er vel at maerke politifolk med maskingevaerer! Men det er saa ogsaa kun om dagen man kan foele sig saa sikker, politi'et i den her by, har aabenbart valgt at sige, at man holder fri om aftenen og natten, der er ihvertfald ingen at se, og alle siger, at det er farligt at gaa ud om aftenen. Dette har vaeret lidt svaert rigtig at forstaa, fordi gaderne virker saa hyg'lige om dagen, men en nat vi kom lidt sent hjem, blev vores "husmor" virkelig sur, fordi hun mente det var farligt. Dog blev Pernille og jeg i soendags ogsaa "overfaldet" af en tigger - eller saadan foelte vi det ihvertfald :-) - men det vil jeg fortaelle om senere.

Afrejsen

Mandag eftermiddag fik jeg ellers pakket alle mine ting i Volkswagen'en, og saa gik turen mod KBH! Det var med en meget underlig fornemmelse i maven, at jeg satte mig i bilen, og tror naesten mine foraeldre havde det paa samme maade, de ville ihvertfald tage billeder af mig uden foran huset, og virkede naermest helt sentimentale... :-) Men det var jo ogsaa dejligt at maerke..

British Airway, som vi skulle rejse med, havde vaeret saa venlige at strejke tirsdag, saa vi var blevet ombooket til et fly, der floej til Paris kl 7 om morgenen, hvilket betoed at vi skulle vaere i lufthavnen kl 5, saa mig og min familie overnattede hos min onkel i KBH. Saa den naeste morgen var vi tidligt i lufthavnen og moedte de andre 4, der ogsaa skal vaere volontoerer i Honduras.

Saa begyndte rejsen ellers, hvilket var rigtig dejligt, efter at ha vaeret spaendt i saa lang tid.. Foerst var der 2,5 timer til Paris, hvor vi ku betragte solopgangen gennem vinduet.

Fra Paris floej vi saa til Miami, hvor vi skulle ha en overnatning.. Vi var saa super heldige at vores hotel laa lige ned til stranden! Vejret var godt nok ikke det allerbedste, det var ret overskyet.. Men nu er det jo ikke hver dag man ved Miami beach, saa vi var ihvertfald 3 der synes en dukkert var obligatorisk uanset vejret!

Den noget overskyede Miami beach!

Her inden dukkerten..

Om aftenen skulle vi selvfoelgelig ud og opleve Miami downtown, hvilket vi sagde til vores taxachaufoer, det foerste han sagde til mig og Pernille, var saa om vi var gammel nok til at faerdes ude om aftenen, han mente ikk vi ku vaere mere end 15!! :-S Det er jo ikk ligfrem foerste gang, det er sket for mig, derfor er jeg glad for at ha' laert Pernille at kende, der ogsaa er 20, men ligesom mig heller ikk er saa hoej :-)

Ikke desto mindre kom vi da afsted, og jeg hang med hovedet ud af taxa'en hele vejen, og tog nok omkring en milliard billeder! Det var faktisk en ret vild fornemmelse at vaere i det "store USA"!!

Men taxachaufoeren koerte os ned til noget, der hedder Bayside.. Og der var bar en helt,helt fantastisk stemning.. Miami's basket hold skulle spille kamp den aften og superbowl begyndte om soendagen, saa der var en masse mennesker..

Bayside lagde helt ned til vandet og var en masse mega hyg'lige restuaranter, udendoersbarer, der lavede frugt-drinks, alle mulige boder, et totalt fedt live band- med tilhoerende skoer rytmisk amerikaner, der stod og dansede for sig selv! og masser af palmer med lyskaeder..

Her blev jeg ogsaa for foerste gang bekendt med mit "nye" navn; Luna! Der var en ung mand i en af boderne, der spurgte efter mit navn, og selvom jeg flere gange sagde L-O-N-E, blev han ved med at sige Luna, og det er ogsaa det samme, der sker her i Antigua, de smiler alle sammen og peger derefter paa maanen. Saa det er enten Luna eller Luni.:-)

Naeste formiddag gik rejsen saa mod Guatemala airport! Her kom vi saa til efter 3 timer, og det var noget af en forskel fra Miami Airport!! Der var bar revner i vaeggene og de baenke der var, var havemoebler.. Men det mest slaaende var vejret!! Der var bar saa dejligt varmt og solskin fra en skyfri himmel! I lufthavnen var der en fra sprogskolen, der hentede os og koerte os hen til den familie/pensionat i Antigua, vi bor hos.