Afrejsen

Mandag eftermiddag fik jeg ellers pakket alle mine ting i Volkswagen'en, og saa gik turen mod KBH! Det var med en meget underlig fornemmelse i maven, at jeg satte mig i bilen, og tror naesten mine foraeldre havde det paa samme maade, de ville ihvertfald tage billeder af mig uden foran huset, og virkede naermest helt sentimentale... :-) Men det var jo ogsaa dejligt at maerke..

British Airway, som vi skulle rejse med, havde vaeret saa venlige at strejke tirsdag, saa vi var blevet ombooket til et fly, der floej til Paris kl 7 om morgenen, hvilket betoed at vi skulle vaere i lufthavnen kl 5, saa mig og min familie overnattede hos min onkel i KBH. Saa den naeste morgen var vi tidligt i lufthavnen og moedte de andre 4, der ogsaa skal vaere volontoerer i Honduras.

Saa begyndte rejsen ellers, hvilket var rigtig dejligt, efter at ha vaeret spaendt i saa lang tid.. Foerst var der 2,5 timer til Paris, hvor vi ku betragte solopgangen gennem vinduet.

Fra Paris floej vi saa til Miami, hvor vi skulle ha en overnatning.. Vi var saa super heldige at vores hotel laa lige ned til stranden! Vejret var godt nok ikke det allerbedste, det var ret overskyet.. Men nu er det jo ikke hver dag man ved Miami beach, saa vi var ihvertfald 3 der synes en dukkert var obligatorisk uanset vejret!

Den noget overskyede Miami beach!

Her inden dukkerten..

Om aftenen skulle vi selvfoelgelig ud og opleve Miami downtown, hvilket vi sagde til vores taxachaufoer, det foerste han sagde til mig og Pernille, var saa om vi var gammel nok til at faerdes ude om aftenen, han mente ikk vi ku vaere mere end 15!! :-S Det er jo ikk ligfrem foerste gang, det er sket for mig, derfor er jeg glad for at ha' laert Pernille at kende, der ogsaa er 20, men ligesom mig heller ikk er saa hoej :-)

Ikke desto mindre kom vi da afsted, og jeg hang med hovedet ud af taxa'en hele vejen, og tog nok omkring en milliard billeder! Det var faktisk en ret vild fornemmelse at vaere i det "store USA"!!

Men taxachaufoeren koerte os ned til noget, der hedder Bayside.. Og der var bar en helt,helt fantastisk stemning.. Miami's basket hold skulle spille kamp den aften og superbowl begyndte om soendagen, saa der var en masse mennesker..

Bayside lagde helt ned til vandet og var en masse mega hyg'lige restuaranter, udendoersbarer, der lavede frugt-drinks, alle mulige boder, et totalt fedt live band- med tilhoerende skoer rytmisk amerikaner, der stod og dansede for sig selv! og masser af palmer med lyskaeder..

Her blev jeg ogsaa for foerste gang bekendt med mit "nye" navn; Luna! Der var en ung mand i en af boderne, der spurgte efter mit navn, og selvom jeg flere gange sagde L-O-N-E, blev han ved med at sige Luna, og det er ogsaa det samme, der sker her i Antigua, de smiler alle sammen og peger derefter paa maanen. Saa det er enten Luna eller Luni.:-)

Naeste formiddag gik rejsen saa mod Guatemala airport! Her kom vi saa til efter 3 timer, og det var noget af en forskel fra Miami Airport!! Der var bar revner i vaeggene og de baenke der var, var havemoebler.. Men det mest slaaende var vejret!! Der var bar saa dejligt varmt og solskin fra en skyfri himmel! I lufthavnen var der en fra sprogskolen, der hentede os og koerte os hen til den familie/pensionat i Antigua, vi bor hos.