Anden weekend ville vi igen forsoege os med en strandtur, de fleste havde dog faaet nok sol, Anita havde isaer lidt lidt efter den sidste strandtur, saa denne gang begav Pernille og jeg os selv afsted.Det var en rigtig laekker tur. Vi moedte bl.a. en amerikaner, der gerne ville se skildpadder, og hyrede en guide, som saa viste sig at vaere en dreng paa 10 aar, da amerikanerer aabenbart ikke har det godt med at vaere selv med fremmede boern spurgte han om vi ville med. Saa vi kom til et "skildpadde-museum" der laa lidt oppe af stranden.
Og her et billede af hvad det meste af vores dag egentlig gik med! Vi koerte med den samme minibus som forrige weekend, og vi blev ikke helt begejstrede,da vi saa bussen, for den havde ikke vaeret helt optimal. Det var dog intet i forhold til denne koeretur! Turen hjem.. ja, jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde, det var meningen koereturen sku ha taget 2 timer, men tror det tog 5, 5!! Men det foeltes ikke som saa laenge, for der skete hele tiden noget..
Foerst ventede vi en halv time paa at komme afsted, fordi der var ALT for mange med bussen!! Men de sku saa ha vaeret med en anden bus nogle af dem, saa de blev smidt ud, men stadig sad vi nu ret taet.. Men saa koerte vi lidt.. og saa sagde det baere piiift, og loed et bump og begyndte at lugte rigtig braendt, og det var altsaa ALLE i bussen, der havde opdaget det, men chaufoeren koerte bare videre!! og vi ku bar maerke at bussen haeldede til den ene side.. Men saa stoppede han da efter noget tid, og gik ud og bankede lidt paa hjulet, men saa koerte han ellers videre.. noget senere stoppede han igen, men koerte ogsaa bar videre -foerst 3. sted han stoppede, gik han ud og skiftede hjulet.. Saa der fik vi lig en is pause. Sa troede vi at nu ville det nok foreloebe fint med resten af turen.. Men nej, det var som om bussen "hostede" og sadan stoppede et par gange.. Den ene gang lige midt i et sving, op af en bakke, saa der bar lig ku fyre en bil ind i os med fuld fart, naar de kom rundt om hjoernet, men han fik heldigvis bilen igang igen.. For et stykke tid.. Naeste gang stoppede vi et ret saa oede sted... og der var det blevet moerkt..
Alle folk skyndte sig ud af bussen, undtagens os danskere.. vi er aabenbart alligevel et ret roligt folk.. Der var nemlig ogsaa to andre danske unge piger med.. Men saa kom ham den flinke amerikaner hen til vores vindue og sagde: "Skynd jer ud, der er ild i motoren.." Saa den ene af de andre danske piger, hoppede ligefrem ud fra vinduet:) Men chaufoeren sagde ingenting til os ,om hvad der var galt.. Han fandt bare vaerktoejskassen frem og begyndte at hamre lidt paa motoren.. Saa der holdt vi i rigtig laenge.. Men saa kom der tilfaeldigvis saadan en amerikansk skolebus forbi, og raabte ud af vinduet.. "Til Antigua"! Saa der tog de fleste med, men det var naermest endnu vildere! Den koerte bar sygt hurtigt og overhalede rundt i svingene i bakkerne.. Det var som en karruseltur uden nogen form for sikkerhed! Men saa kom vi da til Antigua... 5, 5 timer senere end beregnet..
Men det var jo blevet moerkt, og vi var paa busstationen, saa vi var ret betaenkelige ved at skulle gaa hjem.. Saa kom der en mand forbi og sagde hej og narmest fulgte efter os og min foerste reaktion var bar at tage Pernille i haanden og saa gik vi ellers bar derud af i hoej fart.. Vi kom til et sving, hvor der stod en cykel, og hun var ved at gaa indenom, men jeg ku huske vi havde faet at vide man ikk sku gaa ind mod vaeggen, saa jeg traek hende naermest ind i cykel.. Vi var helt i panik :)
Men endelig kom vi da til porten ved vores hus, hvor vi ringede paa. Mens vi stod der og ventede, paa at der sku' komme nogen og lukke os ind, kom der saadan en tigger med krykker hen til os, som vi havde overhalet kort forinden, saa vi synes det virkede lidt mystisk, det var en ung dreng, ville skyde paa han var et par aar yngre end os, og hans stemme og ojne traengte bar helt ind i sjaelen, og han virkede virkelig uhyggelig.. Vi proevede bar saadan at kigge vaek, men han kom bar taettere paa, og jeg taenkte bar.. "Luk nu op, luk nu op"! Da han kom helt hen til os, smed han sine krykker og smed sig hen mod pernille, naermest som om han ville til at angribe hende, det var virkelig saa skraemmende, og Pernille skreg bare, men heldigvis lig i det samme han gjorde det, blev der lukket op, og saa skyndte vi os ind!! Saa gik manden i huset ud til ham tiggeren.. Det var maaske ikk saa farligt, men vi blev virkelig skraemte..
Som foer naevnt ligger der 3 vulkaner omkring Antigua, hvoraf 2 er aktive. Den mindste af dem hedder Pagaya, og den ville Mads, Anita, Pernille og jeg bestige. Jeg sys, det var ok haardt at gaa op af saadan en vulkan i 2 timer, men vi kom da saa langt op, at nogles sko begyndte at smelte. Paa billedet ovenover er vi omkring halvvejs.
Her er Anita paa vej op af den stoerknede lava, som dog stadig afgav meget varme. Det var her nogle fik smeltet deres sko.
Det er ikk saa tydeligt at se paa billedet, men her er jeg ved at riste en skumfidus over noget lava.
Her er vores sikkerhedsguide - der lignede en rigtig caribisk pirat- ved at taende en cigaret ved at holde den over lava'en.
Mens vi var paa vulkanen blev det moerkt, saa vejen ned blev oplyst af medbragte lygter og ildfluer!
Foerste weekend taenkte vi ,at nu sku vi da til stranden! Det tog godt nok 2 timer at koere derud, men det var virkelig saa laekkert.. Der var total hedt ved stranden, Antigua ligger i bjergene, hvilket goer at der er meget koeligere her. Men det var ikk saadan en rigtig "Bounty-strand". Der var palmer, men sandet var helt sort, hvilket skyldes aske fra vulkanerne. Ellers var omraadet ogsaa meget anderledes fra det af Guatemala vi eller har set! Der var en masse gade hunde, der naermere lignede sultne hyaener end hunde!
No comments:
Post a Comment